Goth nok goth

Ha, med lynets hast flyver fingerne over tastaturet og laver ildspor i luften..........eller noget. Jeg snyder lidt og kommer med endnu en top 5.
To grunde:
1) De er lette at lave, tager ikke så lang tid, og fylder meget pga. linieskift for hvert punkt ("øh, var der ikke nogen, der sagde noget om kvalitet fremfor kvantitet lige før?") BANG! Glem hvad ham i parantesen sagde...
2) Jeg er stor fan af lister, hvilket nok er noget medfødt, men hvilket jeg også i høj grad kan takke Nick Hornby og hans "High Fidelity" for - hvis man ikke har læst den, bedes man straks logge af denne blog, hjule ned til det nærmeste bibliotek og finde H under 'skønlitteratur, engelsk' (eller, hvis den er udlånt, under 'skønlitteratur, dansk'... 'svensk' går også an - læste den første gang på svensk - men det er sjældent, de har det på danske biblioteker. Man kan jo selvfølgelig indvende, at eftersom vi befinder os på Da Internet, så kunne dette også være rettet mod folk som havde adgang til svenske biblioteker eller oversættelser på hindi eller urdu eller gaellisk, men jeg har hverken læst hindi eller urdu eller gaelliske versioner af "High Fidelity" - primært fordi jeg ikke kan sproget - så jeg vil ikke partout anbefale disse).
Hvor kom vi fra? Nå jo, Hornby, "High Fidelity": Hovedpersonen Rob lever for sine lister, og har man læst bogen, ved man godt, hvilken fascination disse kan have og hvilken mani, de kan lede til. Sådan har jeg det også. Den evige kilde til frustration er dog, at jeg aldrig synes at kunne begrænse mig til 'de 5 bedste' eller bare 'de 10 bedste' (nævn f.eks. hurtigt de 10 bedste film i verden - sølle ti?!! Nej, vel?), hvilket fører til evindelige revideringer, søvnløse nætter, spekulationer, grublerier og deraf følgende irritation-over-at-ikke-alle-kan-være-med-og-at-man-må-begrænse-sig-og-at-man-har-svigtet-eller-forrådt-visse-fordi-de-ikke-lige-kom-med-men-man-blev-jo-nødt-til-at-skære-fra-og-et-hvert-valg-er-også-et-fravalg etc etc. Phew! Tænk bare på Robs problemer med at sammensætte den ultimative top 5 over bedste sange, ifølge ham selv, til en artikel. Ja, det er sgu rigtig weltschmertz.

Nå, men her har jeg altså begrænset mig, og her kommer så min top 5 over største Gothere i min omgangskreds:

1. Kristo (han vil nægte det til hver en tid, men har man én gang set ham i flæseskjorte og changerende velourjakke, så MÅ man give mig ret - og så hører han kun 'sort' musik)

2. Thomas CP (han er kendt som "King of Goth" i Australien, hvor han lagde hele Draculas fake-mansion ned med sin dystre aura, sin mørke charme og sikre one-liners som "I don't driiink...whajn!"" eller "Lissen to se critjurs of se najt - wot swiiit mjusig dæj mæjg")

3. Bølle (der eksisterer rent faktisk billeder af denne forsumpede historiestuderende og trendy DJ iklædt nervøs velour og med Pjerrot-sminke 'in da face')

4. Kock (manden der beviste overfor mig, at "goth is not an appearance - it's a state of mind" - okay, han havde ganske vist en lang begsort gestapo læderjakke og havde lighterklips på sin slidte, sorte hættetrøje under sin Flakkebjerg-periode, men han introducerede mig for helvede til "Within Temptation" - nuf said!)

5. Dennis (come on, mand, sortere bliver det ikke!)

There it is. Hvidt på sort. Jeg prøvede faktisk med vold og magt at passe Andreas Kiaby ind på listen, men jeg må jo nok indrømme, at ligegyldigt hvor hårdt og længe jeg prøver, så vil han aldrig ende der. Måske er det hans religiøsitet, der afskærmer ham fra tjære-kategorien, selvom Gotik, når det kommer til stykket, rent faktisk har en hel del mere med Gud end med Satan at gøre. Vel og mærke 'Goth' inden begrebet blev fucked up af små irriterende punkere, der ikke kunne beslutte sig for, hvem de bedst kunne lide af Dimmu Borgir eller Shelley.
Gothpunkere fra Albertslundt, amen to that, Narkodart!

...men Andreas er simpelthen også for GLAD til at kunne komme på listen. Den knægt smiler jo for helvede H-E-L-E T-I-D-E-N.

Advarsel: forbehold forude!

Okay, denne gang vil jeg ikke starte med 'Okay'.... DUH!! Damn! Pokkers! Nå, lige meget - jeg har indset hvor svært det er at holde en Blog ved lige. Jeg kan tydeligvis ikke (som 'visse' andre...) klø på og skrive side op og side ned om rent faktisk spændende, overraskende, finurlige og hylende morsomme emner og vinkler som falder mig ind i min hverdag.
Ikke fordi jeg ikke har lyst, men det viser sig at være svært at finde tid til det. Nu er der sikkert mange (eller i hvert fald den ene som læser dette) der tænker: "Åh Gud, her kommer den selvmedliddende smøre fra Vigtigper om hvor travl han er og hvor synd det er for ham", men det er nu faktisk ikke mit sigte - jeg prøver bare at undskylde, hvorfor det nok bliver så som så med posts herinde.

Jeg vil jo gerne når det kommer til stykket og jeg har da også nogle ting på hjertet engang imellem, men i øjeblikket er jeg lænket til min praktikplads på Copenhagen International Film Festival indtil primo oktober kl 9-17 og aftenerne er så fordelt på at arbejde i 'Gaytime', kvalitetstid med Marie, prøve ikke at miste kontakten med vennerne (det er vist Jer derude) og så selvfølgelig se en film eller to eller...

Det med at se film (som er en stor del af mit liv, hvis I skulle være i tvivl) kan jo heldigvis kombineres med omtalte kvalitetstid og engang imellem med venne-kontakt-holdningen, men det er altså en vigtig aktivitet som tager tid (ca. 1½-2 timer pr. stk).

Man vil jo nødigt blive påduttet at have et indholdsløst - eller værre endnu - trivielt/ensformigt liv, men sådanne fordomme skal dog ikke afholde mig fra at holde fat i mine yndlingsbeskæftigelser. Så meget tid hvor jeg kunne skrive her på Bloggen (f.eks. lige nu!) går med andre ting, og derfor det sparsomme indhold på herværende adresse. Sådan!

Men forstå mig ret; jeg vil ikke skræmme jer væk eller give dårlig reklame for Bloggen her - bare rolig, der skal nok ske noget på disse sider, men have tålmodighed. Kvalitet kan ofte erstatte kvantitet (siger folk som har skirveblokeringer, er dovne, overmodige eller bare har ret). Og bare for at vise at her skam ikke er helt dødt, kommer der, vupti, endnu en post næsten lige med det samme!

Ham kender jeg da!

Okay, nu prøver vi lige at fifle lidt med html-koder, så vi kan få et fint lille billede på min profil (nogen gange ville det være ret okay at være hardcore computernørd, eller bare have basal forståelse for/tålmodighed med mediet...
Her er jeg i hvert fald - TA DA!

Bjørnehjørnet

Okay, på utallige opfordringer (er blevet kimet ned den sidste uge og måttet skifte til hemmeligt nummer) kommer her den længe ventede og unikke 'Top 5 over bjørne':

1. Pandaen (en soleklar vinder, need I say more? Dens fjerne kusine Pandarinen hører naturligvis ind under denne kategori).

2. Shatunbjørnen (arrig satan fra de russiske sletter, der ikke kan sove og derfor bliver endnu mere aggressiv. Er dækket af et tyndt lag is, der fungerer som kropspanser - +5 armour of fucking Ice!)

3. Koalabjørnen (sove, guffe eukalyptus, blive liderlig, humpe koalahun/-han, blive udmattet, sove, etc. Det MÅ man bare respektere)

4. Brunbjørnen (den er ikke farlig, hvis man blot er varlig; grrraauw!!)

5. Isbjørnen (den har sådan en dejlig hvid pels, og så er den med i logoet for Nordisk Film)

La Di F***ing Da!

Det er jo super trendy med sådan en blog, og så skal jeg naturligvis også ha en, selvom jeg egentlig generelt afviser at flyde med strømmen af rent princip. Ofte er stømmen begyndt at flyde og så er det sgu for åndsvagt bare at hoppe på, selvom man jo nok gerne ville, men så gør man det mest fordi andre gør det etc... - long story short; jeg laver en alligevel (efter at være blevet ansporet af min vidunderlige Marie, der netop har oprettet én (se links)).

Og hvorfor så det navn? Noget skal den jo hedde, og et navn er enormt vigtigt, både for ens egen forfængeligheds skyld, marketingsmæssigt og en masse andre faktorer (både konkrete og snadsynligvis også en håndfuld metafysiske...). Men hvis man ikke beslutter sig for noget, ja så står der bare en dum tom boks, og det duer heller ikke.
Forstå mig ret, jeg vil ikke undskylde mit valg af navn til min blog. Det stammer fra en episode, som efterhånden er glemt i tidens tåger, men det var noget med en bustur (linie 250s hvis jeg ikke tager meget fejl), transportmidlet befandt sig et sted nær det Kongelige Teater, og så havde jeg en idé om at lave en hejmmeside, der tilbød gadefjening for folk: www.fejerforfolk.dk (og nej, linket fører ikke til nogen fantastisk hjemmeside endnu) - en meget catchy title syntes jeg selv. Det er nok væsentlig sjovere inde i mit eget hoved end her i digital form, men sådan kom den til at hedde. Den kunne have hedder så meget andet; et filmcitat (men hvilket? Jeg ville ikke kunne beslutte mig...), noget fra en sang (igen samme problem...), noget der definerer mig som person (øh, tja, der er sgu så meget) - faktum er at de fleste titler man prøver at komme på bliver alt for påtagede. Det er jo ikke fordi der er tale om et kunstværk eller en toneangivende begivenhed - slap af, det er bare en masse tanker og papirklip, kulturcollager og postmoderne referencer, fragmenter fra her og der - en digitalt understøttet stream of consciousness, om man vil (og det vil jeg!). Meget fancy, på sin egen selvfede og 'ih hvor er jeg mediesmart og lommefilosofisk i et post Y2K-samfund' måde.
But without further ado, det er mig en ære at byde dig vellkommen her til min blog - håber du kan bruge den til noget. Og nu vil jeg stoppe med at skrive i dag, inden jeg får bidt mine fingre helt til bods (mere om det senere...): Årh, hvad! CLIFFHANGER!