Filmblog for folket!

Wednesday, September 20, 2006

Så er det filmfestival-tid!

Larmende tavshed. Det er hvad man har kunnet finde mest af herinde den seneste tid. Nej, jeg har ikke opdateret siden her omtrent siden man opdagede Carbon (hvornår gjorde man egentlig det?), men nu kommer der trods alt lidt. Efter at stressniveauet på min praktikplads hos Copenhagen International Film Festival er blevet mangedoblet de sidste par uger i takt med at selve festivalen nærmer sig med hastige skridt, kan jeg nu se at det her er min sidste chance for at komme med en anbefaling af årets festivalprogram, inden vi går i luften. For ja, på torsdag går det løs – 145 film i programmet og ’kun’ ti dage til at se dem i….hvis man da vel og mærke ikke som jeg skal bruge hele festivalen på at drøne frem og tilbage mellem biografer, publikumscenter, kontor og gud ved hvor, for at servicere vigtige personer, irriterende og spørgende publikummer, samt udenlandske ’stjerner’ (hvem drømmer ikke om at betræde samme jord som f.eks. stjerneinstruktøren Amos Gitai eller hende skuespilleren fra Joy Division; well, just kidding – ingen aner sgu da hvem de er – ikke engang mig).
Men selvom jeg nok ikke får tid til at læne mig tilbage i biomørket og nyde filmoplevelsen the way it aught to be enjoyed, så kan jeg da godt lige komme med en liste over hvilke film man burde holde sig for øje og løse billet til i de kommende dage. For jeg regner da med at I dukker op!

Without further ado – her er da list over rigtig gode filmoplevelser på årets Copenhagen International Film Festival. Take it away, Nikolai (bemærk at listen ikke er rangordnet)!

- Direktøren For Det Hele: Ved godt den kommer senere på året, men det er fandeme sjov – intelligent humor, når det er bedst! Jeg har i hvert fald ikke grinet så meget, så længe i lang tid.
- The Bothersome Man: Norsk surrealisme et sted mellem Roy Andersson og afdæmpet David Lynch. Ret sær, temmelig morsom, og så indeholder den en scene hvor hoedpersonen køres gentagne gange over af et metrotog!
- 12:08 East of Bucharest: Har ikke set den, men så et klip af den uden lyd og den så rigtig, rigtig sjov ud. Tror den kan tage kegler…
- Pierrepoint: Timothy Spall som Englands sidste bøddel? Har hørt meget godt om den, og om ikke andet så er det i hvert fald lige en film for Fraes J
- Brothers of the Head: Mockumentary, punkmusik og fotografen Anthony Dod Mantles billeder. Nok ikke helt på linie med den fantastiske This Is Spinal Tap, men mindre kan også gøre det.
- Habana Blues: Selvom man ikke nødvendigvis ligger søvnløs og fantaserer om latinske rytmer, så er filmen faktisk rigtig fængende og musikken fik selv mig til at rokke med. Groovy.
- Tid til afsked: Hallo, det er jo Francois Ozon! Efter ”5x2” tror jeg ikke manden kan gøre noget galt.
- Running On Empty: Klart den bedste tyske film jeg så på Berlinalen i år. Og hovedrolleindehaveren spiller eminent. Den er tyst, dvælende og ikke helt ulig Egoyans poetiske stemninger.
- One to Another: Jeg blev positivt overrasket over Jean Marc Barrs seneste film, som godt nok er lidt for overfyldt med teenageres bekymringsløse flirten med sexualiteten, men dens bratte alvor og legen med tidsperspektivet gør indtryk.
- The Wind Blows Round: Umiddelbart lader den til at være en alt for minimalistisk gang euro-social realsime, men præmissen om en familie der forsøger at slå sig ned i et lillebysamfund i de franske alper fungerer rigtig godt. Jeg blev grebet.
- 9th Company: En ikke ueffen russisk krigsfilm, der måske nok gerne vil være ”Platoon”, men den kan sgu sin genre og actionbragene fejler bestemt ingenting. Synes endda jeg anede lidt ”Staninggrad” i den, og det er jo heller ikke af vejen…
- Days of Glory: Har ikke set den, men har på fornemmelsen at den er rigtig god. Vil rigtig gerne selv se den.
- Hell: Andet kapitel i Kieslowskis sidste trilogi-projekt, som han dog aldrig selv kom til at instruere. Tom Tykwers ”Heaven” var den første og den var jo fremragende, så måske Danis Tanovic, manden bag ”No Man’s Land” kan gøre ham kunsten efter.
- A Perfect Couple: Som hvis ”5x2” mødte Dogme – på trods af sin hyperminimalisme og ret så ordløse handling er den gribende og rørende på den gode måde. Se den!
- The Red Cockatoo: Vellavet film om unge i Tyskland lige inden muren blev bygget. Trekantsdramaet rammer fint oven på den politisk ladede baggrund – der er lidt Zappa-stemning over den.
- Tiger Brigades: En slags fransk ”Untouchables” – har ikke set den, men den ser blæret ud.
- Renaissance: Blade Runner møder Sin City i ren rotoskoping. Den er dejlig noir-atmosfærisk.
- The Wedding Party: Dagens tip – har endnu ikke set den, men min gut fealing siger mig at den er både morsom og overdreven på den gode måde. Syretrip om et bryllup som ender i blodbad, da familierne ikke kan enes. Bygger på en tegneserie af manden bag Torgal.
- OSS 117: Skulle være vildt sjov. Fransk James Bond-spoof hvor agenten nok er macho og cool, men til gengæld dum som en dør.
- Lemming: Surreelt drama, der lugter langt væk af fransk intelektualisme, men både mystikken og de syrede indslag fungerer upåklageligt. F.eks. er hovedpersonernes lejlighed pludselig en nat fyldt med lemminger! Og så er Charlotte Rampling fænomenal i sin lille birolle, som den stonefaced kone til hovedpersonens chef. Hun stjæler virkelig billedet.
- Locked Out: Amelie på speed er nok ikke en helt forkert beskrivelse. Hovedpersonen minder mest af alt om Buster Keaton og hans stunts er imponerende så vel som vanvittigt morsomme.
- God Willing: Lille svensk, nostalgisk kærlighedsfilm i sort/hvis, men med masser af charme. Der er lidt Voksne Mennesker over den, men den er nu helt sin egen, selvom tempoet er lige lovlig tilbagelænet.
- The Fountain: Darren Aronofsky har skabt endnu en lille perle, der går mod strømmen af amerikanske film. Den er intet mindre end dybt original – og den fungerer! Se den nu, da der er alt for lang tid til marts 2007.
- Little Miss Sunshine: Jeg blev overrasket over denne lille Indiefilm fra over there. Man kan ikke lade være med at blive berørt af alle de tragikomiske skæbner og castet spiller forrygende, især Steve Carell.

Det var den liste – se så at komme ind i biografmørket og få set nogle film de næste to uger! Bon apetit J

Labels: ,