La Di F***ing Da!

Det er jo super trendy med sådan en blog, og så skal jeg naturligvis også ha en, selvom jeg egentlig generelt afviser at flyde med strømmen af rent princip. Ofte er stømmen begyndt at flyde og så er det sgu for åndsvagt bare at hoppe på, selvom man jo nok gerne ville, men så gør man det mest fordi andre gør det etc... - long story short; jeg laver en alligevel (efter at være blevet ansporet af min vidunderlige Marie, der netop har oprettet én (se links)).

Og hvorfor så det navn? Noget skal den jo hedde, og et navn er enormt vigtigt, både for ens egen forfængeligheds skyld, marketingsmæssigt og en masse andre faktorer (både konkrete og snadsynligvis også en håndfuld metafysiske...). Men hvis man ikke beslutter sig for noget, ja så står der bare en dum tom boks, og det duer heller ikke.
Forstå mig ret, jeg vil ikke undskylde mit valg af navn til min blog. Det stammer fra en episode, som efterhånden er glemt i tidens tåger, men det var noget med en bustur (linie 250s hvis jeg ikke tager meget fejl), transportmidlet befandt sig et sted nær det Kongelige Teater, og så havde jeg en idé om at lave en hejmmeside, der tilbød gadefjening for folk: www.fejerforfolk.dk (og nej, linket fører ikke til nogen fantastisk hjemmeside endnu) - en meget catchy title syntes jeg selv. Det er nok væsentlig sjovere inde i mit eget hoved end her i digital form, men sådan kom den til at hedde. Den kunne have hedder så meget andet; et filmcitat (men hvilket? Jeg ville ikke kunne beslutte mig...), noget fra en sang (igen samme problem...), noget der definerer mig som person (øh, tja, der er sgu så meget) - faktum er at de fleste titler man prøver at komme på bliver alt for påtagede. Det er jo ikke fordi der er tale om et kunstværk eller en toneangivende begivenhed - slap af, det er bare en masse tanker og papirklip, kulturcollager og postmoderne referencer, fragmenter fra her og der - en digitalt understøttet stream of consciousness, om man vil (og det vil jeg!). Meget fancy, på sin egen selvfede og 'ih hvor er jeg mediesmart og lommefilosofisk i et post Y2K-samfund' måde.
But without further ado, det er mig en ære at byde dig vellkommen her til min blog - håber du kan bruge den til noget. Og nu vil jeg stoppe med at skrive i dag, inden jeg får bidt mine fingre helt til bods (mere om det senere...): Årh, hvad! CLIFFHANGER!